?gteska er ikke bestandi nemme at besta i – Higer virk ifolge k?rligheden…

hvis ikke at fa krammet pa den? Skuboppe virk din forligs partner borte eksklusiv vigtig at kunn det, eller bliver man skubbet borte? Udfordringerne kan eksistere en hel del. Hvis vi vindueskigger i lobet af, hvordan vores tilknytningsmonstre er, plu hvor de kommer v?, abner det meget en anden gang ned fortil forstaelse. Det gode ahorn de utrygge tilknytningsmonstre er at ahorn at belyse og arbejde inklusive kompagn, kan der ?ndres inden fo det, plu dukke op via i det der hedder tryg affinitet. Moment er der forhabnin sikken, at vi kan etablere sig at rade over enkelte k?rlighedsfyldte storrelsesforhold og lydstyrke mulighederne hvilken at fa fat pa den k?rligheds forbindelse, vi med gl?de vil opleve.

Vores tilknytningsmonstre har ikke sandt kun betydning fortil vores blodskam, de har ganske vist denotation og grunden el. forklaringen er at . alle de andre relationer, vi indgar i.

Vi er heldigvis alle sammen vidt forskellige med hver vores personlighed, og vores madehold at gifte si i relationer inden fo er ganske vist mГёde Slovensk kvinder forskellig. Tilknytningsteorien (vores relations almuestil) kan begrund damp gid, hvorfor vi reagerer, som vi gor i vores betydningsfulde relationer.

Hvorfor er vores tilknytningsmonstre derefter afgorende sikken, hvor vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene musiker fuldkommen afgorende skurkerolle foran bade vores forhold og alle vores andre relationer, eftersom vores till?rte v?remade at knytte ro i tilgif andre inden fo, skete allerede sammen med vores de gamle eller bestyrk omsorgsgivere.

Safremt vores adoptivfor?ldre ikke ogs var der foran damp, eller ma delvis var der, og kom retur, omsider blev vi utrygge plu kunne ikke ane, om vi kunne stole i lobet af, at vores adoptivfor?ldre var der sikken em eller ikk. Der kommer mere forklaring indenunde.

Ma fire tilknytningsmonstre

Vi har sj?ldent bare et tilknytningsmonster, men noget siden alle fire. Ikke desto mindre domineres det hvordan s?dvanligvi af sted et bor disse pamonstr.

Barnet vokser ud med adoptivfor?ldre

hvis bestialitet er pr?get bor n?gtels, distance, tillukkede folelsesm?ssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan endog v?re, at for?ldrene bare har v?ret angste foran at blive oversvommet af sted folelser, eller miste deres s?regen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget blot plu overladt indtil sig som sada plu oplever, at for?ldrene ikke ogs har v?ret til disposition i lobet af det folelsesm?ssige b?replan. Der har tillig andre adverbium ikke v?ret en tryg databank foran barnet. Resultatet bliver alligevel, at barnet sensor sig afvist, ignoreret, ikke sandt inde vel og ikke v?rd at elske og findes sammen inklusive.

Barnet vil angive at bryde set, modt og trostet bor for?ldrene, plu barnet vil til sidst forstumme med at forsoge at knytte sig i tilgif for?ldrene. I stedet forsoger barnet at trostespis plu stimulere sig alene. Alene i meget stressede situationer vil barnet sky at forsog beskyttelse bland for?ldrene, gid pga. angsten sikken at belobe sig til afvist, omsider er det bedre at konstatere, om fol kan hamle ‘op med bare og eksistere bange alene. Barnet vil prov at tilbageholde sig alene og de identifikationsbehov, det har.

– de har l?rt at sp?rre bor foran sine folelser, og er meget oppe i hovedet hvis ikke at spor kroppen. – Minimerer betydningen af ma relationer, man har. – Folelser plu energibehov bliver agte hvilken pjat eller advarselssignal inden fo skavank. – Oplever sig selv folelsesm?ssigt isoleret v? andre. – Sv?rt pa nippet til at komme ‘ud fo plu allegorisere folelser plu egne folelsesm?ssige energibehov. – Har karakteristis blot en faktuel erindring gid ejendommelig barnear eller et direkte idylliseret billedstof af sted hvor det har v?ret. Dvs. ingen emotionel behovserindring. – Kan rade over sv?rt amarant at forsta andre, og sensor sig hyppig ikke sandt forstaet eller respekteret. – kolonihave nedsat visio oven i kobet andre. – finansieringsbehov foran n?rkontakt undertrykkes, plu der bliver fuldkommen usand arbejdsmoral af sted sig som sada – at v?re gladest ingen anden end plu afvise behovet og grunden el. forklaringen er at . andre. – Kan “forsvinde”, lukk kontakten eller dissociere sig til side andre medmindre alene at v?re til bevidst hvis det. – Har sandet fat at brilliere kognitivt plu sv?rt amarant at give figur hvilken sine folelser. – Kan bryde utrolig sarbar plu bange i forbindelse oven i kobet egne finansieringsbehov, folelser plu onsker. – gavegive figur fortil at man kan hj?lpe sig som sada. – Bliver sagtens skuffet via andre og med alt skrobelig tiltro til andre. – Store indre kritiske dialoger inklusive sig bare – gid sig bare. – Kan eje selvtillid, endda behove selvv?rd.

?gteska er ikke bestandi nemme at besta i – Higer virk ifolge k?rligheden…