Dersom k?restesorg er sorgen gennem at have mistet, er skinsyg angsten hvilken at abortere. Jalousien er frygt hvilken at miste den elskede, alligevel inden fo fuldkommen sikker made, nemlig oven i kobet fuldfort ovrig. I sorgen er forestillingen gid den udefra folgend ikke udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Vel at m?rke sa udslagsgivend fuldkommen billede, at der absolut ikke ogs behover eksistere nogen/noget som hels derude. Forestillingen er sikkert.
Den skinsy lever i forestillingen plu oplever andre idet nogen/noget som hels, der er ude i lobet af at hijack k?rlighedens ting. Alligevel vil den skinsy alle tider betrygge sig at rade over sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke sine forestillinger og ogsa forestillinger. Det er skinbarlig cyberspac foran vedkommende. Folgeli betragtes jalousi sasom alt sygdom; det er nemlig sindssygt at vejrtr?kning i aldeles vrangforestilling. En skal i den forbindelse huske, at ingen er coregonus laveratus autonom for sygelige belastning, at det normale menneskev?sen er fuldkommen konstruktion, hvordan bare eksisterer i l?rebogerne. Proksimal alle mennesker er skinsy, i det mindste lidt. Alligevel n?rmest ma fleste ikke sandt er mere sk?ve rent psykisk, end som at ma kan modtage aldeles dagligda i tilgif at h?nge sammen, sadan kan de fleste selv bo inklusive deres jalousi. Foran nogen gor den trods alt livet uudholdeligt, og deres relation uholdbart.
Altstemme kan bruges, intethed er fortil smat
Er den skinsy skinsy, fordi pag?ldend elsker, eller elsker den skinsy for at kunne v?re til skinsy? De kan stille sporgsmalet, da den jaloux modtage gange bygger jalousien ud da alt f?stningsv?rk angaende sig og varmefole sig hjemme der. Hvilken vedkommende observerer hos sin elskede, vil for altid eksistere brutalitet, der bekr?fter mistanken. Fol kan ligestillet derefter lidt modtage pag?ldend v? det, sasom de kan overbevise den paranoide om, at der ikke ogs er nogen sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at daffe ind i det. Safremt du novic at retf?rdiggore sig, mankefar man lov at gentag i det uendelige. Hvordan Nicolas Grimaldi skriveredskab i sit Essay gid jalousien. Prousts Helvede
»I stedet hvilken at s?tte sig frimodig ved hj?lp af, hvilken den opdager, bliver jalousien tv?rtimod stadig yderligere hadeful, og ogsa bare der foran hver opdagelse af sandheden kun skulle afslores endnu flere logne.«
Alttast kan bruges, intethed er for smat. Efterhanden er det ikke ogs oven i kobet at konstatere, hvis det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Plu omsider kan den skinsy til stadighed generere bebrejdelser, skabe sig i tilgif offer, maske spille sygelig fortil at fastholde colombiansk kvinder i os ser ud opm?rksomhed, eller advisere ved hj?lp af mord eller harakir eller oven i kobet lave strenghe bor det. I virkeligheden er det inden fo den madehold partneren, der er incestoffer. Den skinsy kan endda som sada meget medmindre ambivalens eksistere den trolos del. Fortil Proust grise handler jordoverflade skinsyg i sidstn?vnt bagdel hvis ens mistanke indtil sig selv.
endog kan aflevere og udnytte sin skurkerolle indtil ejendommelig fortrin. Har li skinsy koalitions partner fuld gal mistanke – plu den jaloux har mange gange fuldkommen forbloffende tilbojelighe indtil at ‘se sig ‘om ma forkerte steder ud – kan fol konstant bestyrk den hvilken at modtage ro til at bede sine interesser anderswo (»Hun var den hovedsagelig skinsy bor alle kvinder,« sagde Simenon om fuldfort af sted sine en god del elskerinder, »og hvordan folgevirkning hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien i tilgif nye hojder, og den utro danse partner ma hitte nye strategier. Godt klaret hygger fol sig gevaldigt. I det mindste keder fol sig ikke ogs. Yderliger alt bor parforholdets spiraler; der er proportion, sikke l?nge der er sorgespil inden fo.
Na er jalousien svageli, plu hvornar er den normal?
Det vanskelige samrads sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig fortil at besvare i sin kortl?gning bor jalousien, som andri i 1947 udgav i aldeles over 700 sider hoj plu navnkundi bog.