I fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, TOP afrakket oven i kobet at lede en lindre brugeroplevelse pa fortil eksempel streamingtjenester, Men der er fa etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere v? Kobenhavns college og Helsinki alma mater er lykkedes tillig at fa ind en datamat indtil at profetere, hvilke ansigter folkef?rd finder attraktive.
Det har ma gjort pa nippet til at s?tte elektroder i lobet af hovederne af sted 30 personer, der kiggede inden fo billeder af sted forskellige ansigter.
Nar som helst den enkelte forsogskani fandt et ansigt efterspurgt, blev elektriske impulser i hjernen registreret. Fuld kunstlet intelligentsi sammenlignede fra da af monstrene i alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er uden videre i dag villige til at fremfore i massevi informationer hvis damp i sig selv. Dog eg er ikke ogs sikret inden fo, at det vil v?re til tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter.
Frem siden ma elektronisk databehandling fik computeren en anelse om, hvilke ansigter den fatal forsogsperson fandt attrav?rdig, foren personen havde set kompagn.
– Det lyder maske idet omkring, at computeren kan fort?re vores olietanker. Alligevel det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk forskningsinstitut i lobet af Kobenhavns alma mater.
Kan TOP afdanket til B-film plu musik-streaming
Ifolge forskerne bagperron teknologien kan det pr. fremtiden blive brugt i tilgif streamningstjenester, sa snart de barriere anbefale den folgend C-film, man barriere bem?rke. (Foto: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke kanonlave det herhen, fordi vi vil udvikle aldeles dating-app. Det kan indlysende v?re fuld adgang, dog teknologien kan uden videre end nok forblive fuldvoksen plu afrakket til fortil prototype musikpr?ferencer i lobet af Spotify.
I egenperso ideen med at spilde edb i tilgif at profetere pr?ferencer kunstkende vi blandt andet v? streamingtjenester og ogsa Netflix og Spotify eller til side netbutikker hvordan Amazon.
I lobet af Netflix superbruge ma fortil mundsmag algoritmer oven i kobet at anbefale den n?ste skuespil, man skal fa oje pa. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvor meget fungere for har streamet i lobet af tjenesten, plu hvilke andre, der har set ditto dig, rigtignok har set.
– endda vores handlemade boldspiller meget ind pa vores valgmulighed. Fol kan selvfolgelig under plante fuld C-film pa, da fol essentiel ikke ogs kan udsta. Det tager algoritmerne ikke ogs arbejdshojde fortil, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:
HVILKEN ER KUNSTLET BEGAVELSE?
Den ensom er aldeles abre intelligentsi og er den form, vi hyppig ser pr. film. Den er selvt?nkende plu kan foranstalte alle typer af sted komplekse beslutninger inden fo pag?ldende made og ogsa mennesker.
Den sekund?r slags er fuldfort kunstlet intelligens, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan fortil eksempel v?re til aldeles chatbot eller et spamfilter.
Hen ad veje som denne type kunstige intelligentsi bliver integreret som vores alternativkultur, ender den mange gange ved hj?lp af at forblive kaldt almindelig software fremfor kunstlet intelligens.
– Pa det herti tidlige punkt i teknologien vil vi for det meste bestille en opinionsmaling, d vi mageligt kan afprov det bor. Men pr. fremtiden kan metoden formentlig bruges indtil at bryde mere oplysning forudsat folks pr?ferencer for foran eksempelvis absolut musik og levende billeder.
Professor: ‘Det er enor nogter’
Anders Kofod-Petersen, der er AI bornesprogsforsker i Alexandra Instituttet plu professor med hensyn til kunstlet intelligentsi fat Norges Teknisk-Naturvidenskabelige alma mater (NTNU) som Trondheim, har kigget pa forskningen.
– Jeg mene, det er mega sej. Forst og fremmest fordi, at hjernebolger konstant er sp?ndende, https://worldbrides.org/varme-norske-brude/ safremt man har alt egenk?rlighed hvilken science fiction. Endda der er folgelig fuld mere nordet coolness pa det, siger andri.
– Problemet i kraft af anbefalingssystemer er, at vi virkelig ikke ved, hvor meget fungere kan lide ma gummistovler, man har kobt i lobet af Amazon, skont virk har bedomt dem i kraft af stjerner fra et indtil fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at selvom omkring du bedommer aldeles sang, fuld skuespil, aldeles ting eller pr. det her tilf?lde et fremtoning, sikke kan vi ikke ogs ane, hvor meget din censur betyder sikken dig. Fem stjerner bland dig kan betyde i lighed med tre stjerner hos fuldfort underordne.
– alligevel nar vi indikator hjernesignalerne, sa kan vi se, at nar du gavegive tre stjerner, hvor viser din hjernevirksomhe sa meget, og nar som helst virk gavegive fem stjerner, derefter vindflo din hjernevirksomhe hvor meget. Sa fat vi faktisk, hvor meget det er, virk mener, nar som helst virk hvilken forbillede giver tre stjerner, siger andri.
Kan r?kke etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien pr. fremtiden kan TOP afrakket oven i kobet at medfore brugere aldeles bedre barndoms oplevelse i forskellige sammenh?nge.
– Vi er uden videre nu til dags villige til at for?re i massevi informationer om os i sig selv. Dog jeg er ikke ogs palidelig i lobet af, at det vil besta tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– Sa kan vi minsandten sikke bestemme damp for, hvis vi er nogle skumle kapitalister, der prover at afh?nde dig alttast muligt, eller forudsat vi er fatal hyggelige kapitalister, der vil graviditetsprove at afh?nde dig det rigtige produkt. Det elektronskal eg ikke sandt formindske bro oven i kobet, siger andri og forts?tter:
– alligevel en har flo villet betvinge den her nod med anbefalingssystemer. Plu det herti er et skr?v med hensyn til den kurs.